Skal din virksomhed bruge lagerplads til opbevaring af varer og materialer? Så skal du måske på udkig efter de rette lagerlokaler. Men hvordan finder man egentlig de bedste lokaler, og hvor store bør de være? I dette indlæg ser vi nærmere på, hvordan man finder det bedste lager til leje, og hvordan man finder ud af, hvor mange kvadratmeter man har behov for. Så læs med og bliv klar til at finde de perfekte lagerlokaler til din virksomhed.

Læg et budget, og estimer dit pladsbehov

Behovet for lagerplads afhænger både af virksomhedens indkøb og salg, og hvilke præferencer man har for at have varer på lager. Der er mange forskellige lagerprincipper, man kan overveje, og der er ikke ét lagerprincip, som passer lige godt til alle virksomheder. Inden du begynder din søgning efter lager til leje, er det en god idé at starte med at undersøge, hvilket lagerprincip du ønsker for din virksomhed.

Ud over at bestemme dig for et specifikt lagerprincip bør du også lægge et budget for virksomheden. Det er selvfølgelig et krav for de fleste virksomheder, både større og mindre, at de har et budget, der kan vises frem til potentielle investorer, leverandører og andre interessenter. Du kan dog også bruge budgettet til at estimere, hvor store lagerlokaler du har behov for. Har du lige startet din virksomhed op, eller overvejer du snart at starte, kan det måske være svært at lægge et budget med præcise estimater. 

Søg eventuelt efter en guide til at lægge et budget online, så du kan komme godt i gang.

Sådan finder du de rigtige lagerlokaler

Når du har lagt et budget og estimeret dit pladsbehov for dine lagerlokaler, er det blevet tid til at starte søgningen efter de rette lokaler. Der er mange muligheder for både at købe og leje lagerplads i det meste af landet, men det kan være svært at finde ud af, hvilke lagerlokaler der passer bedst til din virksomhed.At finde det rette lager til leje behøver dog ikke at være så svært i praksis. Vi anbefaler at starte med en onlinesøgning, hvor du kan danne dig et overblik over alle de ledige lagerlokaler, der er tilgængelige på markedet lige nu. Du kan selv rette din søgning til, så du kun får vist de mest relevante lokaler. Du kan f.eks. lave filtre og sortere søgningen efter landsdel, antal kvadratmeter og andre faktorer.